UDTALELSER

Hjertelig tak for en helt enestående oplevelse I gav os i Tv. Merløse kirke i aften.
Ikke alene den medrivende fremførsel, men også tekst, guitarspil og den særlige scenografi, som involverede tilhørerne.
Alt har gjort et uforglemmeligt indtryk på mig.

Tilbagemelding fra en publikummer

Ih, sikke en oplevelse vi fik i aftes. Det var så fantastisk på alle måder, at det er helt svært at skrive om, finde ord for. De optrædendes præstationer, både hver for sig og sammen var enestående. Tænk en hel time holdt de os i ånde med deres skiftende stemninger, deres koncentration, deres indleven i deres person – totalteater må vi kalde det, for vi blev i den grad draget ind i stykket.
Scenografien var også utrolig, lige fra brevene, de sendte til hinanden, til pigtrådshegnet og ikke mindst toget, der kører af sted med dem. – ja, der kunne skrives og siges meget og nok derfor, at vi alle til sidst bare var målløse.
Jens og jeg, der begge er årgang 1937, snakkede før forestillingen om, hvad aftenen ville bringe, og vi var enige om, at det nok blev krigens sange både de tyske og de danske – ud fra den al-sang, der var, og som vore forældre tog del i, og som vi naturligvis hørte dem synge i dagene derefter. De sange får vi nok en anden gang, men om vi med dem kan “røre” lige så meget, som vi blev i aftes, tror jeg næppe.
Tilbagemelding fra en publikummer

I min kirke havde vi glæden af at lægge hus til urpremieren på forestillingen ”Kærlig hilsen, Etty”. Det blev en både bevægende og tankevækkende oplevelse. På trods af forestillingens dystre baggrund er det billedet af en lysende, kærlig og livsglad kvinde, der står tilbage på nethinden. Der blev gjort fin og overraskende brug af kirkerummet, uden at man mistede oplevelsen af at være i en kirke. Den overrumplende slutning vil selvfølgelig kun virke overrumplende første gang, man ser forestillingen, men alligevel sidder man tilbage med en stærk trang til at gense den!

Sofie Alhøj brænder igennem med sin stærke udstråling. Hun formår at udtrykke Ettys jublende livsglæde, så man fornemmer den i sin egen krop, og Peter Kunz ́ fornemme guitarledsagelse danner en fin, stemningsskabende baggrund.

Organist ved Højdevangskirken